Hvordan Virker Equine Hanna Somatics®?
Equine Hanna Somatics® (EHS) er en neuro-videnskabelig baseret, pålidelig, ikke-invasiv og sikker tilgang, der hurtigt hjælper heste med at opnå de præstations- og velvære-fordele, som mange terapeutiske metoder og former for kropsbehandling (bodywork) lover – men ikke altid kan levere.

EHS er en tilpasning af Hanna Somatic Education®, som er en dokumenteret, naturlig og sikker metode til smertelindring og sanse-motorisk træning. Hanna Somatic Education® er udviklet af Thomas Hanna til mennesker, og senere modificeret og anvendt på dyr af Eleanor Criswell.
Ligesom mennesker, oplever heste stress og udvikler kronisk spændte muskler, som begrænser bevægelse og er årsag til ubehag.
Med tiden bliver dette til kroniske, lavintense muskelkontraktioner – også kaldet “spænding” eller “stramme muskler” – en del af hestens vanemæssige kropsholdning og bevægelsesmønster.
Dette kaldes også Motorisk Sensorisk Amnesi (MSA eller SMA).
Når det sker, forringes præstation, bevægelsesfrihed og komfort, og den spændte kropsholdning og bevægelsesmønstre er vanskelige at ændre – selv med gymnastisk træning, jordarbejde eller manuel terapi. EHS går direkte til den egentlige årsag til spændingen – hestens hjerne – for at løsne og frigøre hestens naturlige kropsholdning, bevægelsesmønster og give ligevægt.
Hvad sker der under en session med en Equine Hanna Somatics®-underviser (EHSE)??
Formålet med EHS er at hjælpe hesten med at genkende ineffektive og ubevidste muskelspændinger, så den kan genvinde bevidst kontrol over sine muskler – og dermed få adgang til sin fulde bevægelsesfrihed, komfort, styrke og udholdenhed.

Dette gøres ved at føre hver hest gennem en skræddersyet serie af somatiske bevægelser, der opfordrer hesten til bevidst at aktivere forskellige muskler og muskelgrupper under både den koncentriske (når musklerne forkortes) og den excentriske fase (når musklerne forlænges) af muskelkontraktionen.
Dette sker gennem en særlig tilgang baseret på hestens naturlige tendens til at pandikulere (strække sig og spænde/afspænde kroppen bevidst) – kaldet frivillig pandikulation, den innovative teknik udviklet af Thomas Hanna og navngivet af Eleanor Criswell. Når heste pandikulerer, nulstiller hjernestammen den hvilende muskeltonus i de involverede muskler. På denne måde kommer musklerne tilbage til deres normale, neutrale niveauer.

Hver session med begynder med en vurdering udført af en professionel Equine Hanna Somatics Educator. Det inkluderer observation af statisk holdning, palpation af muskeltonus og vurdering af hestens bevægelse for at afgøre, hvilke muskler der trækker sig unormalt sammen, og om EHS er passende eller ej for hesten.
Du kan finde en Equine Hanna Somatics Educator i vores behandlerregister.
Baseret på denne vurdering vælger din Equine Hanna Somatics Educator den passende EHS-protokol og tilpasser den efter behov, mens hesten guides gennem de somatiske bevægelser. Sessionen afsluttes altid med en opfølgende vurdering, og ejeren får som regel op til tre øvelser som “hjemmearbejde” mellem sessionerne.
Hver hest bestemmer selv, hvor længe den aktive del af sessionen varer, og det hele tager normalt 1–2 timer (afhængigt af hvor fortrolig hesten er med EHS). Typisk anbefales det at starte med tre EHS-sessioner i løbet af den første uge eller måned (afhængig af hesten), og derefter planlægge tre opfølgende sessioner ugentligt eller månedligt afhængigt af hestens udvikling, træningsniveau og individuelle behov.
Kan heste rides efter Equine Hanna Somatics®?
Heste bør ikke rides, arbejdes hårdt eller sættes på udfordrende terræn (eller sammen med heste der flytter rundt på dem eller aggressive heste) i flere timer efter en EHS-session – men de skal have mulighed for at bevæge sig frit, så de kan integrere deres nye muskeltonus og opdatere deres kropsbevidsthed. Let arbejde for hånd i skridt - gå en lille tur, rolige øvelser - cirkelvolter i skridt eller foldtid i et sikkert område med bevægelsesfrihed og adgang til frisk vand er ideelt efter EHS. Nogle heste vil gerne sove, før de bevæger sig igen – og det er helt i orden.
Det er helt fint at ride før en EHS-session, så længe hesten har haft tid til at køle helt af og tørre (typisk omkring en time).
Bortset fra særlige tilfælde er der ingen grund til at undgå ridning eller træning mellem sessioner – de fleste heste kan vende tilbage til arbejde næste dag – da der ikke kræves nogen hvile- eller restitutionsperiode efter den blide behandling. Tværtimod hjælper bevægelse ofte hesten med at integrere resultaterne af sin nye muskeltonus yderligere.
Ved at arbejde med hestens naturlige bevægelsesmønstre og neuromuskulære fysiologi kan EHS skabe en “dialog” mellem hesten og dens nervesystem, som fører til hurtige og dybtgående forbedringer, der ikke forsvinder efter hver session. Faktisk er resultaterne kumulative, meget pålidelige og langvarige – ofte beskrevet som halv-permanente.

Resultaterne af EHS er så konsistente, at næsten alle kan hjælpe deres hest med at nyde fordelene ved de grundlæggende somatiske øvelser. Bare ved at udføre den første “Initial Pick-up”-bevægelse kan en hest slippe spændinger i mere end 30 muskler!
Når dette sker, bremser vi symptomerne på og forebygger udviklingen af den tilstand, som Thomas Hanna kaldte Sensorisk Motorisk Amnesi, og som Eleanor Criswell senere omdøbte til Motorisk Sensorisk Amnesi (MSA) – for præcist at afspejle, at Hanna Somatic Education primært er en motorisk intervention.
Hvad er Motorisk Sensorisk Amnesi (MSA)?
Når både krop og hjerne tilpasser sig stress eller gentagne bevægelser som en overlevelsesmekanisme, bliver de involverede muskler gradvist mere spændte. Denne nye “normaltilstand” af forhøjet muskelspænding integreres i hjernens autopilotsystem gennem en primitiv læringsproces kaldet habituering (tilvænning).
Når denne tilpasning bliver en vane (eller “muskelhukommelse”), opretholder hestens hjernestamme ubevidst de nye standardniveauer af muskeltonus og kropsholdning – og “glemmer”, hvordan det tidligere føltes at bevæge sig. Dette er Motorisk Sensorisk Amnesi.
En hest med MSA kan vise tegn som:
Kronisk stivhed eller spænding
Skævhed, asymmetri eller tilsyneladende muskelatrofi
Ændret kropsholdning og/eller ændret bevægelsesmønster
En “god” og en “dårlig” side
Knuder, buler eller “mærkelig kropsholdning”
Kort skridt, ujævn eller uens skridttakt
Og symptomer som:
Smerte, ømhed eller “skiftende halthed”
Tab af bevægelsesfrihed (Tab af ROM - Range of motion))
Svaghed, træthed eller lav energi
Dårligt humør, uopmærksomhed eller afstandstagen
Negativ eller stereotyp adfærd
Nedsat præstation
Andre symptomer forbundet med “ældning”
MSA kan ikke helbredes med medicin, manuel manipulation eller kirurgi, men kan kontrolleres bevidst efter den genindlæringsproces, der sker under en EHS-session. Her hjælper EHS hestens eget nervesystem med at genkende og normalisere uhensigtsmæssige muskelspændinger – også kaldet kompensationsmønstre.
Med andre ord kan EHS både bremse og vende eksisterende kompensationer forårsaget af kronisk muskelspænding og forebygge fremtidige ophobninger af Motorisk Sensorisk Amnesi.

Fordelene ved Equine Hanna Somatics® omfatter:
Forbedret præstation og atletisk formåen
Genskabe og udvide kropsbevidsthed og motorisk kontrol
Bedre sundhed, komfort og trivsel
Mindre asymmetri og forbedret kropsholdning
Øget bevægelsesfrihed, elasticitet og skridtlængde
Mere smidighed, fleksibilitet og ligeudretning
Forebyggelse af skader og forlænget aktiv karriere
Øget udholdenhed og hurtigere restitution
Øget afspændthed og generelt velvære
Bedre samarbejdsvilje og arbejdsglæde
Styrket bånd mellem hest og rytter
RESOURCES
Criswell, E. & Mayer, A. (2006-2025) Equine Hanna Somatics® Professional Training Program Manual
Hanna, T. (1988) Somatics - Reawakening the Mind’s Control of Movement, Flexibility and Health. Da Capo Press
EHS Professional Training and Certification Program: https://www.equinehannasomatics.org/training
Oversat til dansk fra den originale engelske version af Mette Andersen Level 1 EHSE




